Two Step fra Bridge Brewing

Billede af Two Step øl fra bryggeriet Bridge Brewing i Canada

Two Step er fra Vancouver i Canada. Den er både brygget og nydt i Vancouver og selv om det var i en tilstand af jetlag var det en fremragende oplevelse, at sidde på et hotelværelse og nyde udsigten over havnen og byen, og så nyde en rigtig god øl. For det er, hvad vi har fat i her: en god øl.

Bridge Brewing blev grundlagt i 2012.

Øllet

Navn: Two Step
Bryggeri: Bridge Brewing
Land: Canada
Alkohol: 5,6%
Type: Pale Ale
Tema: Oversøisk

Skum

Skummet er hvidt og fyldigt og det har en fin struktur. Skummet hænger i glassets sider og holder relativt længe. Selv op ad glassets kanter bliver det siddende.

Udseende

Farven er lys og korngul som en pilsner, den er dog fuldstændig uklar. At den er ufiltreret står ganske klart.

Duft

Two Step dufter dejligt friskt af humle, som der er tre slags af i. De humletyper der er i er: Cascade, Amarillo og Citra.

Det er en helt fantastisk duft, hvor der også er et strejf citrus. Duften efterlader et ret godt indtryk

Smag

Smagen er frisk, syrlig og bitter. Two Step er ret humlet i smagen (det tror da pokker, med alt det humle, der er puttet i) og selv om den er bitter, er den ikke FOR bitter. Det er ellers noget, som de stærke guldøl godt kan være.

Malt er der ikke noget af i smagen, men nu er det jo også en pale ale, så det ville også undre andet.

Vurdering Two Step

Denne øl har samme særhed, som flere danske hvedeøl, nemlig, at man skal ryste den sidste del af øllet, så bundfaldet blandes med.

Dog smager den væsentligt bedre end mange danske hvedeøl.

I pale ale genren er Two Step blandt det helt gode, så lad mig drist mig til en sjælden topkarakter.

  • Samlet bedømmelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.