Session IPA fra Big Rock Brewery

Billede af øllen Session IPA fra Big Rock Brewery i Canada

Session IPA fra canadiske Big Rock Brewery er smagt i røgen fra bålet til dagens aftensmad.

Big Rock Brewery er et relativt ungt bryggeri – det er fra 1985. Som omtrent alle canadiske bryggerier, har de også lavet en India Pale Ale, her en Session IPA. En Session IPA betyder normalt, at det er en øl med en lidt lavere alkoholprocent end de andre i samme klasse, typisk under 5%. Det holder den her ikke helt, så måske en semi-session.

Brygmesteren – Paul Gautreau – laver en humlet øl, dog uden den skarphed, der kan være i de rigtigt humlede øl. Han har brugt Yakima Valley Cascade og British Fuggle humle.

Øllet

Navn: Session IPA
Bryggeri: Big Rock Brewery
Land: Canada
Alkohol: 5,5%
Type: IPA
Tema: Ferie, udland

Skum

Alt her, er med det forbehold, at det er en dåseøl og det eneste “glas” jeg har, er et blåligt, matteret plastikglas.

Med det på plads, er skummet i DEN grad rigeligt. Det er meget groft og holder fint nok.

Skummet er hvidt som nisseskæg og hænger beskedent i plastikkoppens sider.

Udseende

Af en IPA at være, er den relativt mørk. Den er klar og rødligt kastanjebrun. Der ser ud til at være få, men stor kulsyrebobler.

Duft

Det dufter simpelthen af gær. Uanset om jeg dufter i koppen eller direkte fra dåsen – i øvrigt en dåse, med en imponerende stor åbning.

Ifølge dåsens anvisning, skulle duften være 80% humle på skalaen fra malt til humle.

Måske et rigtigt glas kunne forbedre oplevelsen, men at sidde i naturen, på primitive vilkår gør nu også noget godt for oplevelsen.

Smag

Det er korrekt, som brygmesteren har lavet: den smager meget af humle uden at være skarp i smagen. Det kan jeg godt lide.

Derudover er den friskt, men dog en smule flad. Om det er øllet, koppen eller hvad, ved jeg ikke, men den skal drikkes relativt hurtigt.

Vurdering af Session IPA

Kim Malchau

Samlet vurdering

Opsummering

Session IPA fra Big Rock Brewery i Canada har lavet en god øl. Ikke verdens bedste, men stadig blandt dem, der er værd at smage. En helt klar anbefaling herfra – hold øje med den, hvis du kommer til Canada.

3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.