Jacobs Chili Øl fra Medicibeers

Jacobs Chili ølMidtfyns Bryghus har lavet en chiliøl og det har Medicibeers også med Jacobs Chili.

Jabos-serien er efterhånden ret omfattende, så uanset dine smagspræferencer og hvilken lejlighed du vil have øl til, så er der en mulighed med Jacobs.

Navn: Jacobs Chili
Alkohol: 6,50%

Skum

Flot lysebrunt skum med en fin struktur på toppen, men en halvgrov struktur set fra siden. Jo mere skummet forsvinder,  desto lysere ser det ud.

Skummet holder et sted mellem godt og længe.

Udseende

En helt klar og mørk øl med et kastanjebrunt/rødligt skær. Der er relativt mange kulsyrebobler.

Duft

Frisk uden at være humlet, masser af malt, lidt kaffe. Og så kan man også fornemme chilien i duften.

Smag

Fremtrædende smag af chili. Her er det chiliens smag og ikke stærkhed, der er prioriteret. Det er anderledes end jeg havde forventet og faktisk en positiv overraskelse.

Ellers er der malt i stride strømme og en diskret bitterhed.

Bedømmelse af Jacobs Chili Øl

Jacobs Chili er stærk i alkoholstyrke og chilismag. Ikke “hot” som habaneros eller jalapeno og det betyder, at chiliforskrækkede kan begynde her.

Det er en smagsmæssigt speciel, men god kombination, så i forhold til de af Jacobs øl jeg har smagt holder den niveauet i den bedre ende af skalaen.

  • Samlet bedømmelse
4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.