Traditionel Påskebryg er en helt almindelig påskebryg fra Harboes Bryggeri.
Harboes Bryggeri kalder deres øl for Folkets Øl. Harboes priser og den faste samarbejdspartner Netto, bakker op om, at Harboes øl er rigeligt tilgængeligt for folket som sådan. Også denne påskebryg.
Øllet
Navn: Påskebryg
Bryggeri: Harboes Bryggeri
Land: Danmark
Alkohol: 5,7%
Type: Sæson
Tema: Påske
Skum
Skummet på denne påskebryg er hvidt til cremefarvet, med en fin til halvgrov struktur. Det fylder godt ved ophældning og holder nu også helt pænt.
Udseende
Øllet har en gylden farve, som lyst rav. Det er rigtigt pænt ud. Det er en helt klar øl, men kun ganske få kulsyrebobler.
Duft
Traditionel Påskebryg er humlet på den ublomsteragtige måde. Lidt bitter og en anelse gæret. Og en anelse krydret. Nogle vil nok mene, at den slet og ret bare dufter af øl.
Smag
Det her er en bitter øl, men hvor bitterheden hurtigt forsvinder. Herefter er der en smag af malt.
Den er lidt tynd i smagen, uden at det dog bliver vandet.
## Vurdering
Traditionel Påskebryg fra Harboe kan ikke kaldes for en krævende øl. Her kan de fleste være med – især hvis den serveres køleskabskold.
Jeg synes det er en glimrende øl – bajer – men den overrasker ikke. Jeg kan sagtens anbefale den, men vær opmærksom på, at den lever op til sit slogan – “Folkets Øl” – så smagen rammer bredt, hvilket er med tila t gøre den lidt anonym.
3 ud af 5 mulige.
Vurdering af Traditionel Påskebryg
Opsummering