Carls Special fra Carlsberg

Carls Special var vinderen af det ølvalg, Carlsberg udskrev i 1997. Og vinderen er en krydret og gylden all-malt øl. Valget blev holdt som en hyldest til sig Carlsberg selv, i anledning af bryggeriets 150 års jubilæum.

De andre øl, der deltog i konkurrencen var Master Brew, Old Blond, Ottilia, Red X og Stout.

Øllet – om Carls Special

Navn: Carls Special
Alkohol: 4,40%
Type: Wiener
Land: Danmark

Skum

Denne øl har et pænt, let beigefarvet skum med en ganske fin struktur. Det ligger som en god top på øllet og holder i et rimeligt stykke tid.

Udseende

Vi har her en ravgylden, helt klar øl med få, men fine små kulsyrebobler. Det ses bedst, når du holder glasset op mod lyset og nyder den pæne farve.

Duft

Duften er malt og almindeligt øl. Og så en smule karamel.

Smag

Smagen er maltet med et let præg over sig. Det første indtryk af det lette præg er noget vandigt. Det virker som en øl der har et stort potentiale, men at protentialet er fortyndet i for meget vand. Efter en ekstra tår står det klart at der ER mere end vand i denne øl. En fyldig, men dog diskret, bitterhed og en stikkende friskhed fylder munden, som var det en danskvand med citrus, næsten uden brus.

Bedømmelse af Carls Special

Det er nok en fordel for Carlsberg at man selv havde valgt kandidaterne til ølvalget i 1997. Og at det var i 1997 og ikke i dag, at valget blev holdt. I ’97 var det en glimrende øl, der var noget særligt i forhold til det daværende udbud. I dag vil Carls Special få kamp til stregen (nogle vil mene langt over) af det langt bredere udvalg der er på hylderne. Det er stadig en god øl, der er bare mange andre, der er bedre.

  • Samlet bedømmelse
3

Comments are closed.