Cruzcampo er en spansk pilsner.
Egentlig er Spanien ikke bredt kendt som stolt ølnation. Det er mere rødvin der er spaniolernes force og – for nu at spoile det fra start af – det er måske ved rødvinen de skal blive.
Det er da også de internationale bryggerier, der præger udvalget af spansk øl, hvilket eksempelvis ses her, hvor det er Heineken, der står bag. I andre tilfælde er det danske Carlsberg, der har “udvekslingsaftaler” med spanske bryggerier.
Øllet
Navn: Cruzcampo
Bryggeri: Heineken
Land: Spanien
Alkohol: 4,80%
Type: Pilsner
Tema: Ferie
Skum
Skummet på en Cruzcampo er hvidt med en grov struktur. Øllet skal rent faktisk plaskes i glasset for at frembringe skum der er noget ved. Men så holder det også en anelse længere end dug for solen. En anelse.
Udseende
Stemningen er ikke for høj. Denne øl ligner bare noget af det mest almindelige pilsnerfarve man kan få.
Lys, gullig.
Er du på udkig efter kulsyre, så se her. Denne øl har tore kulsyrebobler, der ivrigt søger op mod skummets selskab.
Duft
Duften er meget speciel. Lidt metallisk, skarp og noget vammel duft.
Smag
Rund, diskret maltet, blød bitterhed. Faktisk er den ret kedelig. Med kedelig på.
Bedømmelse af Cruzcampo
Spansk pilsner varierer mere i styrke end i smag. Der ligger en mystisk, nærmest brækagtig duftnuance over Cruzcampo. Det er ikke tiltalende.
Samlet set må Cruzcampo siges at være en fæl skuffelse. Det er bedre at tage en cola – langt bedre.
Hvor ægte spansk denne øl er, er svært at sige eftersom det er Heineken, der står bag.
- Samlet bedømmelse