Svaneke Session Pilsner

Svaneke BryghusBornholms ølmæssige stolthed  er Svaneke Bryghus. Og det kan de med rette være stolte af.

Bryghuset har udvidet pilsner repertoiret med denne Session Pilsner.

Øllet

Navn: Session Pilsner
Bryggeri: Svaneke Bryghus
Land: Danmark
Alkohol: 5,0%
Type: Pilsner
Tema: Påske, Bornholm

Skum

Kridhvidt skum, der fylder godt. Det har en fin struktur og holder længe.

Udseende

Lys gul og præget af, at den ikke er filtreret. Der er en god mængde bittesmå kulsyrebobler.

Duft

Skovbund på den gode måde, fyrrenåle, blomsteragtig, humlet.

Smag

En Session Pilsner er meget humlet i smagen, uden dog at være alt for bitter. Den er meget blomstersprudlende og har – som i duften – et præg af fyrrenåle, måske endda noget parfumeret.

Vurdering af Svaneke Session

Jeg er ikke til øl, der er alt for bitre og jeg er ikke ret meget til parfume. Bitterheden bliver lige reddet hjem, men smagen er for parfumeret til mig. Det trækker ned i min vurdering.

Grundlæggende smager Svaneke Session dog fint, men den er bedre til mad der smager af noget end den er som ren nydeøl.

  • Samlet bedømmelse
3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.