Rød Tuborg. En klassisk bayersk øl er på markedet igen i ganske kort tid. I 2002 tog Tuborg den røde variant af markedet, da den ikke solgte nok. Men som reaktion på mange henvendelser er den sendt på markedet i maj måned 2007. Og det er så det.
Opdateret 2008: Tuborg har sendt den på gaden igen i maj måned. Er den så noget at gå efter?
Om øllet
Navn: Rød Tuborg
Alkohol: 4,30%
Type: Lagerøl
Land: Danmark
Skum
En Rød Tuborg har et lækkert hvidt/cremefarvet skum, der er fyldigt og holder længe. Lige til at få i skægget.
Udseende
Mørk som en stout, dog med en køn klarhed i alt det brune.
Holder man øllet op mod lyset kan man lige se igennem.
Duft
Denne øl har en dejlig maltduft med en svag duft af lakrids.
Smag
Maltet og med en god eftersmag. Der er en let friskhed over den i øvrigt halvdunkle smag.
Smage på denne øl er mere afrundet i smagen end en classic øl. Den har en let bitterhed, uden at humlen træder kraftigt igennem.
Bedømmelse af Rød Tuborg
En klassiker er tilbage en måned, nemlig maj 2007 (opdatering 2008: den er nu fast tilbage på markedet). Den har en god og hyggelig smag, der gør den langt mere til en nydeøl end en bælleøl.
Tuborg skal dog være vedholdende og ikke kun udgive Rød Tuborg i kortere perioder. Der er andre “røde” øl, der snildt kan gå som alternativ. Og dem er der brug for når denne øl ikke længere kan fås.
Til 2008 opdateringen af denne anmeldelse hører, at der ikke længere er tale om “sæsonøl” der kommer omkring 1.maj, men om en øl, der kan fås året rundt.
Den store hype er i høj grad udtryk for nostalgisk fokusering på, at Rød Tuborg tidligere var ene om denne øltype på den almindelige konsummarked. Det er slut nu. Hvorom alt er, er det nu en god øl.
- Samlet bedømmelse