Harboe Årgangsbryg 2011

Harboe Årgangsbryg 2011Årgangsbryg er noget som Wiibroes Bryggeri og Albani har lavet i mange år. Efterhånden er der flere der har sluttet op om den tradition og således også Harboes Bryggeri.

Årgangsøl er noget af det stærkeste øl på det danske marked, der ikke er lejlighedsøl (fx julebryg) ellerBarley Wine.

Også Harboe sætter et kunstværk på deres årgansøl (som Wiibroe altid har gjort) og denne gang er det motivet Find Holger, lavet af Irene Sirian.

Øllet

Navn: Årgangsbryg 2011
Alkohol: 10,00%
Land: Danmark
Type: Pilsner

Skum

Lyst, næsten hvidt skum med stor fylde. Det har en meget fin struktur og holder ret længe. Det nærmest klæber til glassets kanter, men det er skummet der sidder tilbage på kanterne, det er ikke deciderede “gardiner”.

Udseende

Korngul, gylden som en pilsner, så det passer meget godt, når nu det er en guldøl vi har fat i.

Helt klar og næsten uden kulsyrebobler.

Duft

Humle på en lidt flad måde. Let krydret og ellers blot guldbajer.

Smag

Masser af smag. Og masser af syrlighed og bitterhed. Den er ikke ligeså bitter som en Carlsberg Masterbrew, dog holder den bitre eftersmag sig længe.

Med lidt tålmodig søgen er det muligt at finde frem til lidt malt i smagen. Smagen som sådan er lidt skarp, lidt metalagtig i det.

Jeg synes godt jeg kan mærke den høje alkoholstyrke som prikken i kinderne.

Bedømmelse af Årgangsbryg 2011

Harboes Årgangsbryg er stærk. Hele 10% så det er virkelig noget der rykker. Det er så også nok den primære kvalitet.

Smagen er for skarp og bitter til at den tiltaler mig, men så igen, det er der nogle der sætter vældig stor pris på.

Kan du lide bitter guldøl, så prøv endelig denne øl, den vil du sikkert kunne lide. Det er bare ikke mig.

  • Samlet bedømmelse
3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.