Fynsk Bock fra Stensbogaard

Fynsk BockSkal jeg udpege ét bryggeri som er min favorit, vil Skagen Bryghus og Stensbogaard være dem, der kæmper om pladsen. Jeg ved ikke hvad der gør, at jeg lige er faldet sådan for Stensbogaard – altså lige bortset fra deres fremragende øl – det må være den historie de kan fortælle, der giver det sidste. Nu har dette pragtfulde midtfynske bryggeri lavet en fynsk bock. Uha – det bliver spændende at smage den.

Navn: Fynsk Bock
Alkohol: 7,50%

Skum

Vældigt skummende. Temmelig meget endda.

Skummet er beigefarvet, har en fin struktur og holder længe. Meget længe.

Udseende

Halvklar og ravgylden farve og med en beskeden mængde bittesmå kulsyrebobler.

Duft

En dejlig blanding af frisk humle og rund malt. Og så er der krydderierne, hvor koriander er tilstede.

På etiketten kan man læse, at der er brugt både tysk og tjekkisk humle.

Smag

Fynsk Bock er rund og blød i smagen, men samtidig er der en distinkt bitterhed, der gør smagsindtrykket rigt og varieret.

Karamel, koriander og andre krydderier, giver en sødlig smag som holdes godt i ave af bitterheden.

Bedømmelse af Fynsk Bock

De laver altså noget godt øl hos Stensbogaard. Der er fyldig smag i denne fynske bock, så det er en vældig spændende øl at gå på opdagelse i. Så det kan jeg kun anbefale alle at gøre. Prøv noget alternativt. Prøv den til bøf og kartofler. Det kan den sagtens bære.

  • Samlet bedømmelse
4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.