Stensbogaard Bryghus er lokalt forankret. Nu mere end nogensinde før, for langt om længe bliver der igen lavet øl, hvor både humle og malt er lokalt fynsk. Så går man langt for at lave lokal øl. Her er det dog noget helt andet der er gang i. Det er en øl med en helt anden ægthed over sig, der er nemlig ægte canadisk ahornsirup i.
Navn: Canadian Maple Alkohol: 5,20% Skum Lysebrunt, fyldigt skum men en fin struktur. Det er cremet og holder godt. Udseende Nøddebrun til den mørke side. Uklar og med en del kulsyrebobler. Duft Masser af malt, lidt sødt og en anelse lakrids. Smag Diskret, blød, rund og cremet smag. Masser af malt. Sød og uden bitterhed. Der ligger lidt kakao og lurer. Efter nogle slurke kan der spores en meget diskret bitterhed og lidt kaffe. Bedømmelse Canadian Maple er en kompleks øl, hvor der er indtryk nok, at forholde sig til, selv om det foregår på en meget tilbagetrukket måde. Det er en fin mørk øl, der er til den diskrete side. God til en dag der er fyldt op med udfordringer på andre områder, eller en dag, hvor alt bare skal være stille og roligt.
1692