Stjernebryg fra Herslev

Herslev Bryghus har oparbejdet en tradition med at lave Stjernebryg til jul. Vi bliver lovet sødme, rigelig bitterhed fra en stor mængde humle og at det passer godt til julemad. Og så er der lige julepyntet lidt ekstra med koriander og stjerneanis. Herslev Bryghus har haft et par svipsere – det synes jeg – men ellers er niveauet ganske højt. Det er generelt set øl, der er værd at gå ombord i.

Navn: Stjernebryg Alkohol: 9,00% Skum Brunt, cremefarvet, pænt. Holder sig i et passende tidsrum (så manikke får for meget skum i skægget). Udseende Meget mørkebrun. Grumset, uigennemsigtig. Faktisk har den en tendens til at ligne dårlig cola. Duft Stjernebryg dufter en anelse af jern, men er ellers sød, karamelagtig og meget maltet. Smag Rund, let bitter (kan kun anes), lakrids, sød. Bitterheden bliver siddende i munden, fyldig uden at være korpulent, en anelse frisk, masser af malt. Bedømmelse Stjernebryg passer perfekt til julens dufte, smage og øvrige indtryk. Den kan nydes som den er (der er nok til at to kan dele den), eller til en vinterfrokost, hvor der skal hygges igennem. Men pas på! Den er uhyggeligt stærk, så en frokost med Stjernebryg og snaps bør nok følges op af en lille lur. Denne øl er smagt i november 2006.

2069

Comments are closed.