Willemoes Jul 2011 fra Bryggeriet Vestfyen

Billede af en flaske Willemoes Jul 2011 julebryg

Willemoes Jul er blot en af flere julebryg fra Bryggeriet Vestfyen. Med den fart, der er på at alle skal lave mange slags julebryg, så forventer jeg, at der i nær fremtid vil være et endnu større julebrygsudvalg fra Vestfyen. Ikke nødvendigvis fra Willemoes-serien, men dog flere alt i alt.

Bryggeriet Vestfyen har lavet flere – ja nærmest adskillige – julebryg i 2011. Et par stykker er lavet som specialbryggen Willemoes, og én af dem er Willemoes Jul 2011, en stærk bandit af en julebryg.

Øllet

Navn: Willemoes Jul 2011
Bryggeri: Bryggeriet Vestfyens
Land: Danmark
Alkohol: 10%
Type: Sæson
Tema: Fyn, jul

Skum

Skummet på Willemoes 2011 er rigtigt brunt, omend til den lysere side. Det fylder godt, holder længe og har en fin struktur. Skummet hænger i glassets kanter.

Duft

Flot syrlig (på en frisk måde) duft. Masser af malt, krydderier, karamel og god stemning. 

Duften er indbydende og giver et godt indtryk.

Smag

Mørk smag, med engelsk lakrids og en meget tilstedeværende, men ikke for kraftig bitterhed. Den er meget bitter, men det kammer på intet tidspunkt over. 

Der er en god syre i øllet og man kan tydeligt mærke alkoholens høje styrke, som en prikken i mundhulen.

Eftersmagen er lang og levende på en god måde.

## Vurdering

Skal det være en stærk øl med karakter og fremragende smag, så skal det være en Willemoes Jul 2011. Den smager af meget, den smager godt og den er stadig sin egen. Det er helt klart en succes til gentagelse.

5 ud af 5.

Vurdering af Willemoes Jul 2011

Kim Malchau

Samlet vurdering

Opsummering

Skal det være en stærk øl med karakter og fremragende smag, så skal det være en Willemoes Jul 2011. Den smager af meget, den smager godt og den er stadig sin egen. Det er helt klart en succes til gentagelse.

5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.