Vulcano Påskebryg fra Fur

Vulcano PåskebrygFur Bryghus gør i deres historiefortælling meget ud af, at det vand, der bliver brugt til ølbrygningen er filtreret gennem mange mange år og lag af moler og vulkansk aske. Og så er der ikke langt til navnet på en serie øl med navnet Vulcano, hvor det – fra denne serie – her er påskebryggen vi har fat i.

Navn: Vulcano Påskebryg
Alkohol: 6,00%

Skum

Cremefarvet over mod det gyldne i farven. Det har en fin struktur og fylder pænt uden at det på nogen måde er overdrevet.

Hænger lidt i glassets kanter, uden dog at trække gardiner. Skumkronen står flot og længe.

Udseende

Vulcano Påskebryg har en fantastisk gylden karamelagtig farve. Klar og med en del små kulsyrebobler.

Duft

Humle på den friske blomsteragtige måde. Det er vilje til spiring og vækst som passer godt til foråret.

Smag

Diskret smag med en blød bitterhed. Lidt flad i smagen – her er lidt mere friskhed ventet – og smager som en guldøl, der har stået lidt for længe.

Bedømmelse af Vulcano Påskebryg

Duften og udseendet udsteder løfter, som smagen ikke kan indfri. Dette mismatch gør den samlede oplevelse til en skuffelse. Et ekstra skud kulsyre vil kunne løfte den samlede oplevelse en karakter.

I en blindtest vil Vulcano Påskebryg formentlig falde i med væggen og placere sig som en ordinær guldøl. Øv.

  • Samlet bedømmelse
3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.