Svaneke Bryghus – Choko Stout

Chokoladekage og porter er en god kombination. Det kan lyde sært, men det er faktisk ret godt. Noget andet er så, at blande chokoladen direkte i øllet. Det gør Svaneke Bryghus i denne Choko Stout. Bryggeriet skriver selv om øllet: “Fire forskellige slags malt, der i blandt chokolade malt og karamel malt, sætter sit præg og humlen er fint afstemt dertil. Drikkes snildt til deserter eller en sød eftermiddagsstund”

Navn: Choko Stout Alkohol: 5,70% Skum Gråbrunt, mere brunt end gråt, men alligevel. Fyldigt skum, lige til at sætte sig i skægget. Skummet holder pænt, dog ikke længere end at det ikke generer. Udseende Sort. Det et helt vildt at øl kan være sortere end kaffe, men det er det. Det er faktisk helt fascinerende. Duft Den dufter ENORMT meget af chokolade. Man tror næsten det er en kop kakao med kaffe i. Der er også masser af karamelduft iblandet chokoladen. Det er en meget sød duft, der ikke har meget med traditionelt øl at gøre. Smag En kraftig sød chokoladesmag fylder munden. Chokoladen hænger længe i munden sammen med en mærkbar bitterhed. Bedømmelse En chokostout er en underlig – men ikke dårlig – oplevelse første gang. Som der står på etiketten kan denne øl nydes en stille eftermiddagsstund. Den passer godt til stille eftertanke.

5657

Comments are closed.