Søgaards Bryghus i Aalborg har lavet flere julebryg. Dette er en af dem og den er inspireret af belgisk julebryg. På ølflaskens etiket er historien om, at der på Børglum Bakke – helt tilbage fra vikingetiden – har været liv og magt. Først sprang magten fra vikingernes Kongsgård, senere som bispesæde i middelalderen og herefter som herregård.
Navn: Børglum Kloster Alkohol: 7,56% Skum Skum kan fremprovokeres, så plask med øllet. Farven er “knækket hvid” og har en fin struktur. Det hænger lidt i flasset, hvilket skulle være gode tegn. Skummet forsvinder relativt hurtigt. Udseende Helt uklart. Det har en fin nøddebrun farve. Set fra siden er det ikke umiddelbart til at se kulsyrebobler, men der er der. De kan ses fra toppen. Duft Krydret, frisk, frugtagtig. Der er mange oplevelser at komme efter i duften. Smag Meget spændende smag. Rigeligt med smag, der er rund og med en diskret bitterhed, der dog er tilstedeværende. Appelsin træder frem og så er smagen let sødlig. Bedømmelse En vinterøl. Sådan klassificerer Søgaard selv denne Børglum Kloster øl. Og den er fuld af smag og oplevelser. Det syrlige fra appelsinen står godt til den øvrige sødme, ligesom bitterheden – i al sin tilstedeværende diskretion – medvirker til at give et godt helhedsindtryk.
2521