Danmarks nordligste bryghus. Det må Skagen Bryghus være. Og oppe i dette for Danmark så barske nord, brygges øl på livet løs. Klitnissen – som man ikke skal kimse ad (mener de i Skagen) – slå sig løs op mod jul. I Skagen Bryghus’ fortolkning er det i form at en bock. Med valget af bock som julebryg har vi en kraftig øl, der i fylde og udseende passer godt til julen.
Navn: Klitnisse Alkohol: 6,80% Skum Lysebrunt skum, der er fyldigt og livligt. Det har en havlgrov struktur og holder godt. Udseende Mørk, rødbrun øl, der er rimeligt klar i farven. Meget bock’et at se på, faktisk. Der er rigeligt med kulsyrebobler, der pibler op mod overfladen. Duft Maltet, rund og rar med et twist. Der er lidt krydderi-agtigt over duften, men her kan øllets historie (altså det, at det er en julebryg) og omgivelserne i øvrigt, godt spille et puds i retning af det julede. Smag Malt, malt, rundhed, mørkhed, sødme og en anelse lakrids (sådan i retning af Dukatos eller den gode gamle Zulu-lakrids). Bitterheden er meget diskret, denne øl er mere ovre i den søde afdeling, uden at det dog bliver hverken sukkerøl eller kvalmt. Der er en fin og fyldig eftersmag, der hygger og fylder inde i munden i god tid efter at øllet er slugt, Bedømmelse Send én rundt med en glødende grangren, så hjemmet kommer til at dufte af gran. Sæt dig så – stille og roligt eller med en god frokost – og nyd en Skagen Klitnisse. Forberedelserne er der hele værd. Skagen har lavet en julebryg, der ganske vist er julehyggelig, men som også – som bock betragtet – kan nydes hele året.
3412