Harboes Bryggeri står bag Skælskør Bryghus. Harboe har længe været eksponent for den rene discount øl, og selv mange fine og gode tiltag har svært ved at rykke på den opfattelse. Her kommer Skælskør Bryghus ind i billedet, hvor der nu er mulighed for at positionere sig på markedet for de gode specialøl. Her smager vi på Skælskørs Pale Ale.
Navn: Pale Ale Alkohol: 5,00% Skum Helt hvidt og særdeles fyldigt skum. Det har en fin struktur og holder godt. Udseende Ligner til forveksling en pilsner med sin gyldne farve. Der er kun ganske få kulsyrebobler at se. Duft Humle ud over alle grænser. En helt forrygende friskhed breder sig fra denne øl. Smag Svag smag. Den ivrige humleduft følger på ingen måde med i smagens bitterhed. Der er næsten ingen smag og kun en ringe bitterhed, duften taget i betragtning. Det umiddelbare indtryk er, at det er noget sjask, der ikke har lagret længe nok. Bedømmelse Min klare anbefaling er: køb en almindelig pilsner i stedet for Skælskørs Pale Ale. Alle de gode tiner fra skum og dift forsvinder, når smagen skal vurderes. Oplægget er fint, men indholdet falder helt igennem
1445