Ørbæk Pale Ale

Ørbæk Pale AleØl-økologerne fra fynske Ørbæk har lavet en pale ale på lokalt vand og læssevis af cascadehumle, der er vældigt populær at bruge.

Pale Ale er noget ethvert bryggeri før eller siden må prøve kræfter med, da det er en ret klassisk øltype.

Navn: ØPA – Ørbæk Pale Ale
Alkohol: 5,00%

Skum

Der er ret meget skum. Fyldigt, hvidt og med en halvgrov struktur. Skummet holder temmelig længe, så skænk forsigtigt eller vær tålmodig.

Udseende

Ganske lys i farven – som en almindelig pilsner uden for mange dikkedarer – og helt klar. Farven kaldes vel strågul.

Duft

Humle. Som stod man med et glas udvandet humle, og ikke andet. Humle, og så lidt bitterhed fylder næsen

Smag

Ørbæk Pale Ale har en sjov smag. De humle-løfter både beskrivelsen på etiketten og indtrykket fra duften der udstedes, indfries til fulde i smagen. Der er meget bitterhed i smagen, men det er på en lidt vandet og rund måde. Og så er der en lidt krydret tendens i smagen.

ØPA har en lang eftersmag og en god syrlighed, så sæt bare masser af mad til.

Bedømmelse

Ørbæk Pale Ale er en god pale ale. Der er humle i rå mængder uden at det giver en alt for voldsom bitterhed. Det er et plus i min bog. Og så er den alsidig.

ØPA kan nydes som den er, men går også godt som ledsager til mad. Ørbæk anbefaler den til krydrede og lette retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.