Skagen Bryghus laver øl i alle genrer, således også hvedeøl, som ikke ret mange danske bryggerier har en heldig hånd med.
I Skagen har man lige siden starten haft en god hjælp fra Tyskland, så der er håb forude med denne klassiske tyske øltype.
Navn: Nordlys
Alkohol: 5,00%
Skum
Skummet er i mængde og fylde velafbalanceret. Det svulmer op i passende mængde i en hvid farve med en grov struktur. Det forsvinder ret hurtigt, så hold øjnene på skummet så længe det varer.
Udseende
Skagen øbryghus VIL have helt klare øl. Derfor filtrer de vandet inden øllet brygges.
Denne hvedeøl er dig ganske uklar og korngul, næsten som gul æblemost. Der er rigeligt med kulsyre i.
Duft
Lidt flad øl-duft på en kornmarksagtig måde. Og så alligevel let og frisk som en stille sommernat. Humle er der også i duften.
Smag
Let og liflig med meget syre. Den rigelige mængde kulsyre bidrager til friskheden. De to ting tilsammen gør Nordlys rigtigt god til mad, da syrligheden renser munden ret godt.
Der er også lidt bitterhed, men den drukner næsten i syrligheden.
Bedømmelse af Nordlys
Det er at gå for vidt at kalde Skagens Nordlys for øllets citronvand, for den er bestemt ikke sur, men frisk på en syrlig måde. Det er en dejlig hvedeøl, så jeg må nok sige, at Skagen Bryghus har gjort det igen; lavet en fremragende øl. En dansk hvedeøl, der smager godt – perfekt.
- Samlet bedømmelse