
Blå Tuborg er Grøn Tuborgs mørke lillebror, som er på prøve på det danske marked. En prøve hvor danskerne forsøges involveret i en vurdering af, om “den skal krones”. For at vurdere om Blå Tuborg er en kroning værdig skal den først smages.
Øllet
Navn: Blå Tuborg
Bryggeri: Tuborg
Land: Danmark
Alkohol: 4,60%
Type: Pilsner
Skum
Skummet er cremfarvet, det er et fyldigt skum, der holder helt godt. Det holder dig ikke så godt at man kan få det i skægget længe efter øllen er hældt op, for det forsvinder helt efter lidt tid.
Udseende
Denne øl har en pæn, mørk farve. Farven er en tone dybere end en classic og den er meget klar i farven.
Duft
Duften er meget blomsteragtigt på den humlede måde. Egentlig er den helt frisk, hvilket jeg ikke havde foventet af pilsner, og da slet ikke af en, der er så mørk i farven.
Smag
En Blå Tuborg er humlet uden egentlig at have noget bitterhed over smagen. Igen blomsteragtig – ligesom duften.
Smagen holder ikke længe i munden. Til gengæld sidder der en lille bitterhed tilbage på tungen. Der er en ret dårlig timing mellem den manglende bitterhed i den umiddebare smag, og så den bitterhed der sidder tilbage, når smagen er væk.
Blå Tuborg en passer fint til en frokost baseret på rugbrød og pålæg. Det vinder den faktisk en hel del ved.
Bedømmelse
Opsummering
Tuborgs blå variant skal ikke krones. Rød, grøn og hvid klarer den del helt fint. Den blå er simpelthen for kedelig. Dog kan den gå til en traditionel frokost med brød og pålæg.
