
Indian Pale Ale er en humlet øltype. I denne øl tilsættes humlen over fire omgange for – som bryggeren skriver – at opnå en god bitterhed og aroma.
Øllet
Navn: Indian Pale Ale
Bryggeri: Ørbæk Bryggeri
Land: Danmark
Alkohol: 5%
Type: IPA
Tema: Økologi, Fyn
Skum
Denne IPA har et pænt og fyldigt skum, der er helt hvidt. Det har en halvgrov struktur og det holder fint. Skummet hænger noget i glassets kanter.
Udseende
Denne øl ligner en god, gylden pilsner. Der er lige det ekstra gyldenhed i farven, der gør den en hel del pænere, end en almindelig fesen gul pilsner.
Duft
Duften er frisk og blomsteragtig. Den er meget humlet i det, og det er næsten helt forårsagtigt i friskheden.
Smag
Nå. Hvordan smager den så? Jo, den er humlet og meget bitter. Af en IPA at være, så er både humlesmag og bitterhed rigtigt godt afstemt.
Vurdering af Indian Pale Ale
Opsummering
Denne IPA fra Ørbæk Bryggeri er en god øl. Især, hvis du er til de bitre øltyper, som en IPA er. Så den her øl kan de østfynske bruggere godt være bekendt.
