I Danmark er julebryg en af de helt store øltraditioner. Således var der op til julen 2009 sendt mere end 120 forskellige julebryg på markedet. Også engelske bryggerier laver julebryg. Her er detBatemans, der selv er vældig stolte over deres Christmas Rosey Nosey, en old ale. Og Bateman er et bryggeri, der er meget stolte af at være et familieforetagende, der holder stolte traditioner helt tilbage fra 1874 i hævd. Bryggeriets udvalg af øl ser rimeligt ud – det er til at overskue og der er lidt forskelligt at vælge imellem. Rosey Nosey – complements any turkey!
Navn: Rosey Nosey Alkohol: 4,90% Skum Et passende lag skum kan frembringes ved almindeligt sjatplasken op i et glas. Skummet er næsten hvidt (pigerne vil nok kalde de en knækket hvid eller en modehvid, evt. æggehvid). Strukturen er halvgrov og skummet forsvinder ret hurtigt. Bare det at skrive disse få linier er nok til at skummet er stort set væk. Udseende En sjov rødbrun farve, næsten som messing. Ganske klar og med en moderat mængde kulsyrebobler. Duft Rosey Nosey dufter af korn, malt, brød. Altså lidt til den mørke side. Smag Meget rund og fløjlsblød, men med et stik af opskummende kulsyre. Bitter, noget mere end jeg havde forventet, en rensende syrlighed, så der bliver gort klar til næste mundfuld mad. Den dufter klart af mere end den smager, for den smager ikke af ret meget. Der er noget sødme i den, men andre anmeldere synes den er langt mere sød end det jeg kan genkende, jeg dynes ikke det er så galt. Der er temmeligt langt til hvidtølsniveau i sødme, synes jeg. Bedømmelse Rosey Nosey er kedelig som nydeøl. Drop det med det samme, den skal have noge mad at spille op til. Og også her vil den ikke gøre meget væsen af sig, ud over at den er god til at gøre munden klar til næste bid mad. Det er en kvalitet i sig selv, men det kan ikke bære en øl alene. Spring den over, hvis du skal prioritere i de ualmindeligt mange juleøl der er at vælge i mellem og find på noget andet i stedet.
2036