Miller Genuine Draft

En af de amerikanske klassikere er Miller Genuine Draft. Den er vældig populær, målt i solgte mængder, men ud fra den målestok er Budweiser også populær. Popularitet er ikke entydigt et mål for kvalitet, men hvordan den sammenhæng er, når det drejer sig om Miller Genuine Draft finder vi snart ud af.

Navn: Genuine Draft Alkohol: 4,70% Skum Kridhvidt skum med en grov struktur, Det holder fint nok, omend ikke decideret længe. Udseende Meget lys. Lysere end en almindelig pilsner. Det giver umiddelbart indtryk af noget tyndt sjask, men man skal ikke lade sig skræmme af farven alene. Der er masser af store kulsyrebobler. Duft Humlet og lidt blomsteragtig. Egentlig en tydelig, men dog mild duft. Smag Det er en meget blød og tilbageholdende smag, der præger denne øl. Den første smag giver indtryk af humle, men der er ingen bitterhed i smagen. Rundheden bakkes op af en anelse – som i: en smule – maltsmag. Bedømmelse En Miller Genuine Draft er fremragende – intet mindre – som en bællebajer. Den er så uskyldig, at man bare kan køre den ned. Prøv den fx til en ordinær gang grill, fx hakkedrenge (evt. som burgere) og pølser. Den hæver sig lige præcis over det medst almindelige, uden at den på nogen måde gør noget synderligt væsen af sig.

2010

Comments are closed.