Imperial Stout fra Viborg Bryghus

Fra Viborg har vi her, hvad bryggeriet selva kalder “En herreøl for rigtige stout-entusiaster”. En stout, hvor de giver den gas på alle parametre. Der er porter, der er stout, og så er der imperial stout. På denne skala starter vi med porteren, herefter kommer stout, der udspringer af “stouter”, dvs. “stærkere”. Stærkere end hvad? Jo, stærkere end porteren. Endelig er der Imperial Stout. Det betyder ikke “endnu stærkere end en porter”, men er en type stout, der oprindeligt blev brygget til det russiske hof i 1700-tallets England.

Navn: Imperial Stout Alkohol: 8,00% Skum Lysebrunt – måske endda mellembrunt – skum med en fin struktur, pynter på toppen af denne øl. Skummet er tykt og hænger lidt i glassets kanter. Det holder ganske godt. Udseende Sort. Begsort, kulsort, dybsort. Sort. Intet lys har en chance for at trænge igennem. Duft Tyngde og sorthed. Røg og lakrids. Indtrykket passer godt med vedligeholdelsarbejde i en gammel fiskerihavn. Smag Masser af bitterhed, masser af smag og masser af fylde. Røget på en god måde (jeg ryger ikke selv, så nogle gange kan røgsmag være ret ødelæggende for min oplevelse), doseret så det stadig er til for mig at være med. Herudover engelsk lakrids i metermål. Man kan endda få fornemmelsen af, at det her er flydende engelsk lakrids. God sødme, som ikke træder frem, men stadig er tilstede og nærværende. Bedømmelse Så er der stout. Der er de stouter, der er mere maltede end den fra Viborg, men Viborgs er stadig en mørk øl for dem, der tager en stout alvorligt. Se billedet for dig: en tur på den gamle havn en efterårsdag og SÅ en stout fra Viborg. Pragtfuldt!

1841

Comments are closed.