DaCapos påskebryg har undertitlen Pastorale. Det er et musikudtryk for landlig idyl med grønne enge og påskelam. Et check at denne udlægning på Wikipedia antyder at DaCapos fortolkning er… en fortolkning. Der er snarere tale om at udtrykket dækker over hyrders livsstil som en art lokale nomader, der flytter rundt med deres dyr afhængigt af årstider og muligheder for at finde foder og vand. I musikken er det en idealiseret afart af nomadelivet der hersker, heraf fortolkning “landlig idyl med grønne enge og påskelam”.
Navn: Påskeøl Alkohol: 7,00% Skum En lille bitte smul. Mere kan måske fremprovokeres ved voldsom plasken. Den smule skum der er, er fint beigefarvet. Udseende I særklasse ufiltreret. Meget mørk, uden at det dog ligner en stout. Omtrent som mahogni. Duft Humlet med lidt malt. Kaffen ligger på lur bag busken og ellers er det de mørke toner der dominerer, med en tung karamel som det væsentligste. Smag God, rund fylde. En sær bitterhed, der har et stærkt præg af røg. Denne øl smager dog ikke røget, det er blot en fornemmelse, der ligger et sted derude. Eftersmagen som sådan er ikke for lang, men det bitre bliver siddende i en behagelig stund. Bedømmelse Bryggeriet mener selv, dette øl passer til lam. Prøv selv efter og vurder om det er godt. Ellers er det en spændende øl, der skiller sig ud fra de typiske bock-agtige påskebryg, ved at være mere mørk og rund.
1565