Bryggeriet Skovlyst bruger de materialer de har lige uden for døren. Fra skovens birketræer udvindes birkesaft til deres birkeøl. Her har vi fat i en havrestout. For at det ikke skal være løgn er der også brændenælder i. Gad vide om den kan bruges som erstatning for morgenens havregrød eller om den gør sig bedre henad middagstid. Selv skriver Skovlyst: “De mange cerealier er med til at give øllet en robust fylde, der nænsomt fremhæves gennem den silkebløde og cremede stout karakter.”
Navn: Havre Stout Alkohol: 7,00% Skum Pænt, fyldigt, næsten lysebrunt skum. Det har en meget fin struktur og holder i et ganske pænt stykke tid. Udseende Totalt uigennemsigtig. Det fornemmes at øllet er brunt snarere end sort, men det er absolut de helt mørke nuancer vi er ude i. Duft En lidt skarp oplevelse stiger op fra glasset til at starte med. Efterhånden finder den tunge duft af mørk malt vej, blandet med en let dift af lakrids. Smag Det kunne ligeså godt være en pose lakrids der var blødt op og blevet flydende. Den er ikke salt som Piratos, men bitter og en anelse syrlig. Meget specielt. Bedømmelse Er du ikke så meget til øl som sådan, vil du formentlig synes at en Havre Stout er særdeles mystisk. Nok direkte grim at få i munden. Lakridselskere, der samtidig har hang til stout og porter vil nok se med noget mildere øjne på denne øl. Smagen ER meget lakridset. Jeg synes at det er en okay øl, selv om den smager lidt af Fernet Branca.
2089