Carls Gylden var kandidat nr. 3 til Carlsbergs ølvalg 2011.
Carlsberg synes – af helt åbenlyse årsager – at vi skal drikke mere øl. Ikke større mængder pr. gang vi drikker, men til flere anledninger, fx til hverdagens aftensmad og hvor eksempelvis vin har taget over.
Som en del af dette fremstød indgår Ølvalg 2011 og Carls Gylden er Carls Testøl #3, en øl med et strejf af hyldeblomst.
Øllet
Navn: Carls Gylden
Bryggeri: Carlsberg
Land: Danmark
Alkohol: 5,7%
Type: Wiener
Tema: Ølvalg
Skum
Hvidt og fyldigt skum, der har en halvgrov struktur. Skummet hænger ikke i glassets kanter. Det holder heller ikke ret længe.
Udseende
Helt klar og pilsnergylden farve. Der er en moderat mængde bittesmå kulsyrebobler.
Duft
Der er masser af ølagtig humleduft. Der er en diskret sødme i duften (nogle vil nok kalde det “karamel”).
Smag
Meget let smag. Egentlig smager det som om den er lidt for tynd. Der er så godt som ingen bitterhed i smagen, men til gengæld er der en god syre i, hvilket passer fremragende til at Carls Gylden er beregnet til mad.
Der er noget humle i smagen og så lige førnævnte syrlighed.
Vudering af Carls Gylden
Et ølvalg og en øl beregnet til hverdagsmad får ikke mig til at gå fra vand til maden over til øl i stedet. Men til frokosten i weekenden vil Carls Gylden være fremragende. Et vældigt godt – men noget stærkere – alternativ til pilsneren.
- Samlet bedømmelse