Bombay Pale Ale

Nørrebro Bryghus skriver selv om Bombay Pale Ale: “Bombay Pale Ale – Nørrebro Bryghus’ fortolkning af alle ale-elskeres favorit – India Pale Ale. En kraftig øl, brygget udelukkende på engelsk Marris Otter malt, som giver en dyb og intens maltkarakter. Masser af frugtige ale aromaer suppleres af intense indslag af klassiske engelske aromahumler, som er tilsat efter gæringen. Stor fylde, bitterhed og sødme præger denne øl.”

Navn: Bombay Pale Ale Alkohol: 6,50% Skum Lysebrunt, pragtfuldt skummende, der gør øllen meget indbydende. Der er dog ikke lang ventetid, før det på det nærmeste er væk. Udseende Gylden brun, som en let ufiltreret classic. Duft Meget frisk og blomsteragtigt, karamel og og godt maltet. Smag Bitter, maltet smag. Mere maltet end farven umiddelbart fortæller, men som til gengæld findes i duften. Der er meget smag i denne øl og duft og smag står rigtigt godt til hinanden. Nørrebro Bryghus anbefaler Bombay Pale Ale til: “…krydret og stærk mad, hvor sødme og styrke kan pakke den pikante fornemmelse fint ind. Eksempelvis thailandsk, mexicansk og indisk mad. Dog anbefales det ikke at drikke øllet til alt for lette retter – retter uden særlig intensitet i smagen – da øllets bitterhed og fylde godt kan overdøve maden”. Bedømmelse Det lyder som på en ølreklame når man hælder denne øl op i et glas. Det gode match mellem duft og smag hæver oplevelsen til en god, sammenhængende helhed. Der er saft og kraft i en Bombay Pale Ale, der får varme anbefalinger med på vejen.

2009

Comments are closed.