Blåvandshuk – brygget af Warwik

Warwik er et bryggeri, der er sat på folkeaktier. Så i Varde og omegn er der mange medejere af dette mindre bryggeri, og det i sig sevl er en fin historie. Historien om Blåvandhuk Fyr – som øllen kan siges at være en hyldest til – der fortælles på flaskens etiket, er en faktabaseret beskrivelse af Danmarks vestligste fyr, der står i barske omgivelser og har gjort det siden 1900. Warwik har lavet en bock, der passer til det danske frokostbord, men som også kan nydes uden tilbehør.

Navn: Blåvandshuk Alkohol: 6,20% Skum Masser af hvidt skum, der fylder og bobler med en meget fin struktur. Det holder fint, så der er tid nok til at nyde den prægtige krone. Udseende Noget grumset. Ligner opløst flødekaramel. Den er en anelse mørkere end en skvattet pilsner, noget hen ad guldfarvet. Der er mange små kulsyrebobler. Duft Sød, blød og rund. Karamel, diskret krydret. Smag God humlet smag, der dog ikke efterlader nogen bitterhed af betydning. Rund og fin. Kort eftersmag. Bedømmelse Der er ikke meget skumsprøjt og westerhaw over en Blåvand. Til gengæld er det en god og smagfuld nydeøl, der i sig selv er en god oplevelse. Øllets kvalitet vurderes til at være høj, det er den personlige smagsmæssige præference der trækker ned (læs: det er en god øl, min smag er bare til noget andet, så anbefalingen er helt klar: prøv den).

1998

Comments are closed.