Rød Tuborg

Tags: Tuborg  •  Danmark  •  Lagerøl

 

Rød Tuborg

En klassisk bayersk øl er på markedet igen i ganske kort tid.

I 2002 tog Tuborg den røde variant af markedet, da den ikke solgte nok. Men som reaktion på mange henvendelser er den sendt på markedet i maj måned 2007. Og det er så det.

Opdateret 2008: Rød Tuborg er på gaden igen i maj måned.

Er den så noget at gå efter?

Navn: 
Rød Tuborg
Alkohol: 
4.3%
Skum: 
Lækkert hvidt/cremefarvet skum, der er fyldigt og holder længe. Lige til at få i skægget.
Udseende: 
Mørk som en stout, dog med en køn klarhed i alt det brune. Holder man øllet op mod lyset kan man lige se igennem.
Duft: 
Dejlig maltduft med en svag duft af lakrids.
Smag: 
Maltet med god eftersmag. Der er en let friskhed over den i øvrigt halvdunkle smag. Rød Tuborg er mere afrundet i smagen end en classic øl. Den har en let bitterhed, uden at humlen træder kraftigt igennem.
Bedømmelse: 
En klassiker er tilbage en måned, nemlig maj 2007. Den har en god og hyggelig smag, der gør den langt mere til en nydeøl end en bælleøl. Tuborg skal dog være vedholdende og ikke kun udgive Rød Tuborg i kortere perioder. Der er andre "røde" øl, der snildt kan gå som alternativ. Og dem er der brug for når Rød Tuborg ikke længere kan fås. Den store hype er i høj grad udtryk for nostalgisk fokusering på, at Rød Tuborg tidligere var ene om denne øltype på den almindelige konsummarked. Det er slut nu. Hvorom alt er, er det nu en god øl.
Anmelders vurdering: 
4
0