Thisted Bryghus
Økologisk Julefred fra Thy
Skrevet af malchau, 6. januar 2011 - 14:08
Økologisk Julefred fra Thisted Bryghus er et mildere alternativ til Thys kendte Jule Ren. Thisted Bryghus er et sted, hvor man brygger indtil flere juleøl og Økologisk Julefred er blot én i dette soriment.
Julefnug fra Thisted Bryghus
Skrevet af malchau, 5. januar 2011 - 13:44
Thy Julefnug så dagens lys i 1996. Den var et alternativ til den julebryg man allerede bryggede i Thisted, nemlig en ikke helt så alkoholstærk variant som den oprindelige julebryg. Siden er porteføljen af Thy'ske julebryg udvidet.
Thy Bock
Skrevet af malchau, 23. september 2010 - 21:23
Bryggeren i Thisted har følt en vældig inspiration. Og man opfordres til at smage bock'en og selv blive inspireret. Om en enkelt Thy Bock kan gøre det eller om der skal flere til, nævner historien ikke noget om. Går du efter modellen med flere bock, så vær opmærksom på den høje alkoholstyrke.
Porse Guld Ekstra fra Thy
Skrevet af malchau, 17. september 2010 - 21:14
Thisted Bryghus har lavet en Porse Guld, som de er blevet ret berømte for. En guldøl tilsat porse, som giver et særligt strejf af noget spændende. Tænk eksempelvis også på porsesnaps, der skiller sig meget ud fra mere almindelige snapse.
I Thy har de så også lavet Porse Guld Ekstra. Ud fra navnet er det næsten til at gætte hvordan denne øl adskiller sig fra den almindelige porseøl: der er simpelthen mere porse i. Min personlige præference går i retning af, at det er det eneste rigtige at gøre, da jeg synes den almindelige Porse Guld har lige lidt for lidt porse i.
Thy porter
Skrevet af malchau, 15. september 2010 - 20:52
Thisted Bryghus tør eksperimentere, og det har bl.a. givet os øl, hvor der er lagt glohede lavasten i urten (både Ein Stein / Thy Eksklusive og Påske Stenøl).
Men Thisted kan også det traditionelle, eksempelvis lave portere. Og det er netop en Thy Porter vi har fat i her.
Ein Stein fra Thisted
Skrevet af malchau, 10. februar 2010 - 21:27
Kan en øl være klog? Thisted joker lidt med deres sten-øl, som de har kaldt Ein Stein.
Faktisk er denne øl også en anden øl, nemlig Thy Eksklusive. Altså en art alias-øl. Det gør den nu ikke ringere, det gør blot forvirringen større.
Det specielle ved stenøllen er, at der i den urten er placeret uhyre varme lavasten. Det får så sukkeret til at karamelisere omkring stenene. Stenene kommer med ned i lagertankene, hvor karamellen stille og roligt frigives og præger øllet.
Udover denne Ein Stein/Thy Eksklusive laver Thy også en julestenøl og en påskestenøl.
Påskebryg fra Thy
Skrevet af malchau, 14. juni 2008 - 21:14
"Thy Påskebryg var den første nye øl, som udvikledes efter ansættelse af ny brygmester på Thisted Bryghus - det skete i 1982, og har lige siden været en eftertragtet og værdsat følgesvend til påskefrokosterne.
Thy Påskebryg er en kraftig og gylden bryg, som udover sin gode smag også pynter på bordet med sin flotte farverige etiket."
Sådan skriver Thy Bryghus om deres påskebryg. Og det skal blive spændende om løfterne holder.
En specialitet: Øl brygget med lavasten.
Skrevet af malchau, 9. april 2008 - 21:31
Thisted Bryghus skriver selv om deres øl, de brygger på sten:
"Stenøl er mest karakteriseret ved, at lavasten på 800 grader er nedsænket i den næsten kogende urt, hvorved karamelisering på stenenes overflade – og i porerne ind i stenene - finder sted. Stenene placeres – efter hovedgæringen – i lagertank, hvorved karamel, røg og ”andet godt” frigøres over mindst tre måneders lagring til øllet."







