Den Gyldne Hest - juleøl fra Refsvindinge
Skrevet af malchau, 10. december 2008 - 21:21
Den Gyldne Hest er en øl som Refsvindinge Bryggeri har lavet til Den Gyldne Hest i Horsens.
De har puttet portvin i øllet og det giver en spændende, rund og sød øl.
Der er tale om en brown ale, som Refsvindinge også kalder juleale. Og det står helt klart hvorfor, når man smager den.
Advarsel: Det er meget let at labbe løs af Den Gyldne Hest, så let drikkelig er den.
Navn:
Den Gyldne Hest
Alkohol:
5.7% Skum:
Beigefarvet, næsten lysebrunt højt skum. En lidt flødeskumsagtig overflade at se på. Ellers en halvgrov struktur.
Skummet holder godt og pænt.
Udseende:
Klar, rødgylden farve med relativt mange kulsyrebobler.
Duft:
Malt, rugbrød, korn, rund sødme. Oplevelsen svarer næsten til at man træder ind i et kornlager og snuser ind.
Smag:
Sød smag på samme måde som en god hvidtøl. Meget rund og blød, faktisk blid. Ingen bitterhed.
Bedømmelse:
Er en KB Hvidtøl alligevel en tand for sød, kan Den Gyldne Hest anbefales som alternativ.
Nogle vil nok synes at denne øl er så let drikkelig, at det kandiderer til at være en rigtig dameøl.
Anmelders vurdering:


