Jacobs Påskebryg
Skrevet af malchau, 18. maj 2011 - 11:22
En af de øl der er fast i sortimentet hos Medicibeers er Påskebryg. "Fast" betyder her "når årstiden er til det".
Er niveauet som ved de øvrige i sortimentet, som jeg har smagt er der tale om ren nydelse.
Påskebryg er brygget hos Refsvindinge Bryggeri.
Let beigefarvet, fyldigt skum, der har en halvgrov struktur. Skummet hænger lidt i glassets kandter, men trækker dog ikke gardiner. Skummet finder relativt hurtogt sin - begrænsede - størrelse, som så holder godt.
Ravgylden som en mørk classic. Helt klar og pæn og med en moderat mængde kulsyrebobler.
Markant humleduft til den bitre og lidt tunge side. Varme og let krydret.
Lige når jeg hælder op står der en tydelig duft op fra glasset.
Maltet og lidt vandet smag. En spøjs blanding - især sammenholdt med duften - her havde jeg forventet mere fylde.
Der er ingen væsentlig bitterhed, men til gengæld en ganske fin syre (= så er den god sammen med mad, da syren "renser" munden).
Jeg kan ikke sige mig fri for at være en smule skuffet. Smagen er rigtig god, den er bare alt for tynd. Det er synd at sætte den sammen med en for kraftig (påske)frokost, så lægger man slet ikke mærke til de fine smagsnuancer.
Eksperimenter med noget lettere, fx fisk til frokost (er ikke testet, det er blot et forslag).


