Gourmetbryggeriet Piney
Skrevet af malchau, 24. september 2008 - 19:18
En Piney er - ifølge Gourmetbryggeriet selv - en søster til deres GB Blanche.
Hvordan man ser to øl som søstre ved jeg ikke, men sådan er påstanden.
Appelsin, hyldeblomst, fersken og karamel bør være at finde i duften. Det er anderledes og det tyder på en blød og rund friskhed.
Hvorvidt oplægget holder, når det kommer til den benhårde bedømmelse af denne American Pale Ale viser sig ganske snart.
Navn:
Piney
Alkohol:
5.2% Skum:
Pænt, beigefarvet skum med en ganske fin struktur. Skummet holder helt godt.
Udseende:
Uklar, men ikke grumset. Ravgylden, ingen kulsyrebobler.
Duft:
Karamel, humle og et godt skud malt. På Pineys etiket står, at der skal være dufte af fersken og appelsin, men det er nu svært at finde.
Smag:
Hvis det er svært at finde ferken i duften, så vent til du smager den. Her er der fersken. Og lakrids i det meget maltede øl. Og så træder appelsinen frem efterhånden.
Der er en langstrakt bitterhed og det er tydeligt at mærke, at det er en stærk øl vi har med at gøre.
Bedømmelse:
Af en maltet øl at være er det sjovt med fersken og appelsin i smagen. Det forstyrrer ikke spor, det giver faktsik en god, ny oplevelse.
Jeg er i forvejen glad for øl fra Gourmet Bryggeriet, og det KAN farve bedømmelsen, men alligevel vurderer jeg en Piney til at være ret god.
Anmelders vurdering:

