Tiger får for at være en tørstslukker. Det er mange asiatiske øl (fx Singha fra Thailand). Det betyder oftest at det er noget tyndt, men læskende øl.

Mexico er kendt for æsler, trompetmusik, kaktus, tequila og Sol. Alt det der med Aztekerriget er der ikke mange, der lige husker på.

Bryggeriet, der har lavet Sol har eksisteret siden 1890, så de har haft alle chancer for at blive gode til at brygge øl.

Populært, DET er Sol, som nu skal til benhård vurdering

Når en øl skal eksporteres, så skal den vel have en vis kvalitet. Alene af den simple årsag, at den skal kunne sælges. Cervezas Alhambra laver generelt øl af jævn kvalitet. Der er ikke rigtigt noget af der gør sig markant bemærket, men målt efter spanske standarder kan de svare sig at gå efter Cerveza Alhambras øl frem for så meget andet.

Her er det Alhambra Export, en guldøl der passer til den slags varme, som der nu engang er sydpå, der tages under kærlig kontrol.

Umiddelbart er der ikke mange klokker der ringer, da jeg første gang støder på bryggerinavnet Mahou. En senere research viser, at bryggeriet er grundlagt i 1890 og at de faktisk i 2000 købte 70% af aktierne i San Miguel - bryggeriet bag den mest udbredte Sna Miguel pilsner i Spanien. Og så er det da også lige dem, der distribuerer Carlsberg i Spanien.

Det er altså et muskelbundt efter spanske forhold vi her er i gang med at prøve kræfter med. Om det er en kvalitetsstempel i sig selv skal vi snart finde ud af.

Det lyder helt tysk at denne øl hedder Adlerbrau. Men den er lavet i Spanien af Cervezas Alhambra, så mon ikke den er lidt spansk i det.

Mine oplevelser generelt med spansk pilsner er ikke blandt de bedste, så jeg er spændt på hvad denne pilsner byder på.

Alhambra er en spændende by på Costa del Sol. En by, der med al tydelighed viser dem indflydelse aaberne har haft på stort set hele det sydspanske område.

Og så er Alhambra øl.Og netop fra bryggeriet Cervezas Alhambra er der her gang i en sort øl, en negra.

Witbier fra Hoegaarden er en overordentlig populær belgisk hvedeøl. Det er helt sin egen, men har nu ikke altid været populær.

Da witbier blev brygget i Leuven i Flandern i 1400 tallet var det herfra at øllet var populært. Hoegaarden er etalberet i 1445 og stod længe i skyggen af øllet fra Leuven. Hoegaarden har dog ikke brygget ubrudt i 550 år, da det faktisk lukkede i 1957. Det blev så genåbnet i 1966 som det, der i dag er det kendte Hoegaarden.

Jeg har en svaghed for mørkt øl. Og når nu vi har en mørk øl fra et af Belgiens helt klassiske bryggerier, så er der sat over til det helt store.

Set ud fra hvor specielt - som i: hvor let det er at få fat i - Leffe er, så er det en helt almindelig øl. Den kan fås i snart sagt ethvert supermarked. Det gør det let at få fat i og få prøvesmagt en Leffe, så på den led er der ingen undskyldning for at holde sig tilbage.

Én udpræget kvalitet - blandt mange - er, at Leffe Brune typisk fås i 75 cl flasker.