Chimay Bleu
Skrevet af malchau, 30. september 2005 - 20:02
Dette er måske verdens bedste og mest kendte trappist-øl.
På bagsiden af flasken står der:
Trappist munkene ved Chimay kloster i Belgien har siden 1862 brygget Chimay øl, ved at kombinere det artesiske vand ved Chimay kloster med fin bygmalt, en aromatisk blanding af humle, og Chimays specielt dyrkede gær.
Overgæring giver en Chimay en markant tone af frugt i smagen. Frisk gær tilsættes lige før tapningen, som kan ses som en smule bundfald. Eftergæringen i flasken giver Chimay en righoldig smag og fylde.
Trappist munkene bruger udelukkende naturlige ingredienser i brygningen, og Chimay er på intet tidspunkt blevet pasteuriseret eller filtreret.
Serveringsforslag: For til fulde at kunne nyde Chimays aroma og smag, bør den serveres let afkølet i brede, pokalformede glas.
Når den hældes op i et glas kan man få en masse flot, cremefarvet skum, der holder sig godt. En mere behændig hånd formår at hælde, så man får præcis den rette mængde skum.
Der er tale om en meget mørk øl.
En Chimay Bleu dufter ikke af specielt meget, men dog af lidt . Duften kan synes skarp ved første snus.
Bryggeriets egen beskrivelse: This is a beer whose fragrance of fresh yeast with a light, flowery rosy touch is especially pleasant. Its flavour, noticed when tasting it, only accentuates the pleasant sensations perceived in the aroma, while revealing a light but pleasant touch of roasted malt. This top fermented Trappist beer, refermented in the bottle, is not pasteurised.
Det er en ganske stærk øl - hele 9% - der har en skarp, vinøs og fyldig smag. Den første tår kan virke skarp, men jo længere man når ned i øllen, des mere fornemmer man det populære anstrøg af sødme.
Der er masser af smag, med mange nuancer at gå på oplevelse i.
Det siges at det er en god øl til ost. Det har jeg dog ikke prøvet endnu, men jeg glæder mig allerede.


