Schwarzbier fra Vestfyen
Skrevet af malchau, 27. oktober 2009 - 19:55
Bryggeriet Vestfyen laver godt og skidt. Deres vanlige konsumøl (discountpilsner) er ikke værd at gå efter, men deres specialøl er anderledes interessante. Selv om der er stor variation i smag og kvalitet er der et stort nokn udvalg til, at det bør være muligt at finde en passende øl til de fleste øl-elskere.
Her er det Schwarzbier, der bliver bedømt. Et særligt kendetegn ved denne øl er, at der bruges muscovadosukker til at frembringe øllets sødme.
Navn:
Schwartzbier
Alkohol:
6.5% Skum:
Overordentligt brunt skum, der fylder godt. Arh, det er ikke mørkebrunt i farven, men en lys brun, nærmest som stærkt falmet pergament. Det har en fin struktur, er cremet og det holder godt. Og så hænger det ret meget i galssets sider.
Udseende:
Mørke-mørke-mørke brunt. Totalt umuligt at se noget som helst igennem, ikke engang lys.
Duft:
Lakrids og malt. Noget til den tunge side. Det lader til at være en øl med muligheder.
Smag:
Schwartzbier fra Vestfyen smager som en porter der ikke er blevet voksen endnu. Nu er det jo heller ikke en porter, men for lige at spore ind på hvor i registret vi er.
Den smager lige så meget af lakrids som duften lover. Den er meget fin, blød og rund i det. Der er fin, men ikke fremtrædende bitterhed i smagen.
Bedømmelse:
Der er noget at komme efter i denne øl fra Vestfyen. Det er altså spøjst, at de kan lave sådan noget skrammel i den ene ende af produktskalaen, og så har nogle gode - til tider fremragende - øl i den anden ende.
Schwartzbier er en hyggelige mande-øl. Den passer til ild i brændeovnen, formiddag og tykke maver. Men den er også god til mænd af mere normal størrelse, med og uden skæg. Og den smager af en til.
Anmelders vurdering:


