Høstfugl fra Fuglsang
Skrevet af malchau, 1. august 2011 - 20:09
Fuglsang har lavet en sæsonøl, der passer til høstsæsonen, den mørke hvede Høstfugl.
En øl må gerne have en god historie. Det har Høstfugl også. Fuglsangs historie til øllet er: Fuglsang har indfanget solens varme stråler i denne hasselnøddebrune hvedeøl med flot kompakt skum.
Navn:
Høstfugl
Alkohol:
5% Skum:
Lyst, gråbrunt skum, der fylder godt og har en fin struktur. Skummet er en smule elastisk, men det hænger ikke i glassets sider.
Udseende:
Grumset - meget grumset - og som Fuglsang selv er inde på, hasselnøddefarvet. Det giver en mat brun farve, som ikke er videre køn.
Duft:
Hvede på en flad måde. En lille bitte smule røg, som fra en markbrand (der er ikke meget, men lidt har også ret). Og ellers bare en smule malt.
Smag:
Rund og dog skarp. Sødlig og "hvedet" på en kedelig måde. Det er en fremtrædende friskhed, der præger smagen, men der er lige det der hvedede noget.
Bedømmelse:
Fuglsang er bedst til at lave bock og ale. Her er spidskompetencerne. Det kniber noget mere, når vi går ind i hvedeølsgenren, her er der stadig rum til forbedring.
Nogle hvedeøl er for "hved-kornede" i smagen og det bryder jeg mig ikke om. Det gør oplevelsen for flad på en eller anden måde, og der er en smule af den tendens til stede i Høstfugl. Det trækker ned.
Anmelders vurdering:


