Hvid jul fra Bryggeriet Braunstein
Skrevet af malchau, 11. januar 2012 - 21:49
Køges ølmæssige stolthed er Bryghuset Braunstein på havnen i Køge.
Braunstein er mere end blot et ølhus, der er også gang i whiskeyproduktion, så de udnytter alle facetter af deres malt. Og så brygger de øllet økologisk.
Lysebrunt, beigefarvet skum med en fin struktur. Skummet fylder godt og holder fint.
Ravfarvet til den mørke side, uklar og med en god mængde fine små kulsyrebobler.
Tung og mat duft, der viker kompleks. Både malt og humle og en sjat krydderier af ubestemmelig art.
Braunstein Hvid Jul smager anderledes end andre øl. Der er masser af malt i smagen, men på en måde som ikke er hverken sød eller kvalm.
Der er en frisk syrlighed og en markeret bitterhed
Sammen med tungheden er der dog også en form for lethed over smagen, der byder på karamel, et strejf af lakrids og mørkhed som i en u-bitter bock.
Med lidt tilvænning kan Hvid Jul fra Braunstein gå an. Den står fint til mad pga. bitterheden og syren.
Jeg er dog ikke så imponeret og synes at der ikke er noget specielt julet over Hvid Jul. Den kunne ligeså fint gå til både fastelavn, påske og en frokost i august.


