Wadworth St. George And The Dragon

St. George and the DragonSagnet om Skt. Georg (eller Jørgen som han hedder på dansk) og dragen handler om at den tapre, rene og modige mand kan overvinde uhyrligheder kun få tør se i øjnene. Det er den lille mand mod den store ondskab.

Og hvordan får man så lige omsat det til en øl? Det har engelske Wadworth sat sig for.

Måske det er lettere for englændere end for danskere, da sagnet om Skt. George er mere rodfæstet netop i England.

Navn: St. George And The Dragon
Alkohol: 4,50%

Skum

Beigefarvet skum med en næsten grov struktur og moderat fyldighed. Det holder godt uden at det er generende.

Udseende

Brunorange og helt klar som en classic, dog lige en tone mørkere. Der er masser af kulsyrebobler i.

Duft

Frisk og appelsinagtig i sin citrushed. Sød og maltet.

Smag

God maltsmag, god og dog diskret bitterhed, frisk og syrlig på en lidt rund måde. Masser af syre i smagen, så meget at det kan mærkes på gummerne.

Der er masser af smag, så der er meget at gå på opdagelse i.

Bedømmelse af St. George And The Dragon

St. George And The Dragon er en god øl til mad. Syre til at rense munden, bitterhed til at holde det fede – fx fra fisk og ost – i skak. Og så er den frisk og har meget at byde på.

Alt i alt en spændende engelsk øl, som det er værd at prøve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *