Vestfyen Pale Ale

Bryggeriet Vestfyen er noget så sjældent som et lokalt bryggeri der “ejer sig selv”, dvs. står uden for de store bryggerier. Det afholder dog ikke Vestfyen fra at være med på det brede udvalg, lige fra discountøl over ikke mindre end to serier af specialøl til tapperi for andre bryggerier (Refsvindinge, Medicibeers). Her er det en specialøl i den “serie” der IKKE hedder Willemoes, nemlig Pale Ale.

Navn: Pale Ale Alkohol: 6,50% Skum Fyldigt, lyst beigefarvet skum med en fin struktur.Det holder sig ret godt og nærmet klæber til glassets kanter. Udseende Ravgylden, helt klar og med en beskeden mængde kulsyrebobler. Duft Rigt humlet, fyldig og frisk. God maltduft finder også vej. Smag Et rigt mål af bitterhed fylder munden, tro mod Pale Ale traditionen. Midt i al bitterheden er der en fin afrundet og fyldig smag. Smagen som sådan aftager, ja, ikke hurtigt, men alligevel efter kort tid, mens bitterheden bliver sidden noget længere. Bedømmelse Kvaliteten blandt de forskellige øl fra Vestfyen svinger utroligt meget. Pale Ale er i den gode ende og kan godt anbefales.

2122

Comments are closed