Stout fra Skælskør

Mesterbrygget af udsøgte råvarer. Så stort slår Skælskør Bryghus deres stout op. Lige midt på etiketten. I en tid med myriader af nye bryggerier skiller Skælskør Bryghus sig ud ved at være etableret i 1883. Det er skabt af Jørgen og Adolf Harboe samt købmand Jørgen Lotz. Og her har vi så Harboe-navnet, som Skælskør Bryghus er en del af. Stout’en er brygget efter stolte irske traditioner.

Navn: Original Stout Alkohol: 8,00% Skum Lysebrunt skum i rigelige mængder. Det har en fin og cremet, nærmest flødeskumsagtig konsistens. Det holder godt Udseende Rødbrun i en mørk kastanjefarve. En helt klar øl, om man ikke kan se igennem den. Masser af bittesmå kulsyrebobler fiser hurtigt til vejrs. Duft Der er ikke meget duft, i betragtning af, at vi taler stout. Endda en, der hylder de stolte traditioner. En lidt skarp duft, som malt i en skarp udgave. Smag Smag er der heller ikke meget af. Fin bitterhed, men smagsmæssigt er det noget tyndt sjask. Bedømmelse Det har Skælskør gjort bedre i andre af deres øl. Deres Stout er en fuser. For begynderen er den ganske uskyldig, faktisk kedelig, for kenderen er den direkte uinteressant. Den er ikke dårlig, der er bare ikke noget ved den.

2034

Comments are closed