Sort Sol fra Grauballe

Sort sol er et fænomen man kan opleve i Søndejylland, når fuglene er på træk. I solnedgangens skær fyldes himlen af så mange fugle, at solen bliver helt sort. Det skulle efter sigende være et imponerende syn og en oplevelse værd. Grauballe Bryghus har lavet en stout, netop med navnet Sort Sol. Den er angivet til at være “scotch type” hvilket måske er adgangsbilletten til den anvendte røgmalt.

Navn: Sort Sol Alkohol: 6,50% Skum Overordentligt fyldigt skum, vær varsom når du skænker. Det har en fin struktur og holder rigtigt længe. Skummets farve er beige. Det ligner omtrent tyktpisket flødeskum i konsistensen. Udseende Meget mørkebrun øl. Holdt op mod lyset er der rødlige farver i øllet og det ser rigtigt pænt ud. Der er ganske få kulsyrebobler, der stiger langsomt til vejrs. Duft Meget mørk og maltet uden at være videre røget. Der er en fin friskhed over duften som letter noget på tungheden Der er noget røg i duften, men det er ikke meget. Smag En sjov smag, der primært sidder i den forreste del af ganen, suppleret med en passende bitterhed. Den virker noget flad i det og savner også fylde til at pirre resten af munden. Det mørke og letrøgede indtryk sidder som en god, langvarig eftersmag. Bedømmelse Grauballe Sort Sol mangler noget fylde og den virker lidt flad. Smagen som sådan er god for en stout, mørk og bitter og med er snert af noget røget. Vil du have en stout til mad er Grauballe Sort Sol et godt all-round bud.

1779

Comments are closed