Skands påskebryg

Bryggeriet Skands er udlevelsen af en tyve år gammel drøm. Øl og ølbrygning har været en passion der nu har fået liv i form af et professionelt bryggeri. Skands har en forkærlighed for det engelske, og det er også den engelske inspiration, der er i højsædet i denne påskebryg fra Skands.

Navn: Påskebryg Alkohol: 6,20% Skum Denne øl har et beskedent, let cremefarvet skum. Det holder tilpas længe til at man kan nå at se det, men så heller ikke længere. Udseende Ravgylden, uklar. En noget kedelig øl at se på. Duft Frisk, humlet duft. Rund og blød. Smag En Skands Påskebryg har en frisk, rund humlepræget smag. Der er ikke megen bitterhed over det, og det rundes af med en hyggelig sødme. Bedømmelse I sig selv før denne øl ikke meget væsen af sig. Dog vinder Skands Påskebryg betragteligt ved at være gæst ved et traditionelt påske-frokostbord. Det er maden, der skal løfte oplevelsen ved denne øl, det er ikke øllet i sig selv der gør det. Dertil er den for anonym. Alt i alt en god, men alligevel halvkedelig øl.

1815

Comments are closed