Skagen Oktoberfest

Skagen OktoberfestGrundlæggeren af Skagen Bryghus – René Sørensen – har lært at brygge øl i Tyskland. Og her hylder Skagen Bryghus tyske traditioner – den klassiske Oktoberfest – med en øl af samme navn.

Navn: Oktoberfest
Alkohol: 6,0%
Bryggeri: Skagen Bryghus
Land: Danmark
Type: Pilsner

Skum

Skummet på Skagen Oktoberfest er ikke hvidt. Det er nok det, der hedder æggehvid eller knækket hvid. Der er et let gyldendt anstrøg i farven.

Strukturen er fin til halvgrov og det hænger lidt i glassets kanter. Skummet fylder fint, men det holder ikke imponerende længe.

Udseende

Klart, gyldent, lidt mørkere end en almindelig pilsner, men ikke så mørk som en classic. Der er en moderat mængde bittesmå kulsyrebobler.

Duft

Dejligt let og frisk. Humle, syrlighed på den friske måde.

Smag

Skagen Oktoberfrest har lidt et maltpræg, men er også meget bitter. Ikke FOR bitter, men er tæt på (synes jeg). Ellers en let drikkelig guldøl med masser af smag, dog ikke på en måde så 3 stk. lige efter hinanden er et oplagt valg.

Bedømmelse af Skagen Oktoberfest

Skagen Bryghus er ret gode til at lave guldøl. Det har de vist med fx Sylvester Guld / Sandmilen og her også med Skagen Oktoberfest. Fremragende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *