Ridgeway Bitter

Ridgeway BitterRidgeway Brewing bygger på en historie om lukning og fyringer. Det er en rørende historie, men pointen er, at en dygtig brygger ikke lader sig gå på at slige detaljer og starter for sig selv. Og det kommer der endog bedre øl ud af. Siger historien.

Jeg har ikke noget at sammenligne med i forhold til historien, så jeg må tro på at det er blevet bedre. Men med historien i baghovedet bliver det spændende at smage Ridgeway Bitter.

Bitter er den engelske folkemunde-betegnelse for Pale Ale.

Øllet

Navn: Ridgeway Bitter
Alkohol: 4,00%

Skum

Alvorligt meget skum. Og det er altså seriøst ment. Der er ikke meget øl pr. enhed skum, næsten uanset hvilken ratio man vælger.

Og når så der er hældt øl i glasset så fortsætter skummet med at vælte ud af flasken. Længe.  Meget længe.

Udseende

Gylden som en pilsner der har farve, men ikke mørk som en classic. Klar og med et springvand af den anden verden af kulsyrebobler.

Duft

Masser af frugtig friskhed fra humlen på en dejlig fyldig og liflende måde.

Syrlighed, krydderier og sødme, så der er virkelig noget at komme efter. Meget god duft.

Smag

Behagelig, er det første indtryk. Rund, sød, faktisk ikke så bitter som forventet (den synes næsten ret bitter, men noget er der da). Forfriskende og nærmest læskende (her skal det måske indskydes at jeg ikke synes øl er læskende, her vil jeg i stedet have vand).

Der er meget frugtighed i smagen på en sommeragtig måde.

Bedømmelse af Ridgeway Bitter

Ridgeway Bitter er en rigtig god øl. Den er kun på 4%, så det er nok til at styre.

Den smager af meget, rigtigt meget, på en øl-god måde. Maltsmag er der ikke meget af, men på humlesiden er der nok at tage af uden at det bliver alt for bittert (det kan jeg ikke lide, så de helt bitre øl giver jeg dårlige karakterer).

Klasse, kvalitet og god nydelse. Meget bedre kan det vel ikke gøres.

  • Samlet bedømmelse
5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.