Porse i øl som ikke er fra Thy

Porse og rønnebær er blandt de ingredienser, der skaber en Semper Ardens Bock. Mest almindeligt er det nok at se porse i Thy’s Porse Guld, men der er enkelte andre, der eksperimenterer med denne fine plante i øl.

Navn: Semper Ardens Bock Alkohol: 7,10% Skum Pænt, lysebrunt skum med en fin struktur, der lægger sig nydeligt på toppen. Og her bliver den liggende passende længe til at man kan nå at nyde synet. Faktsik holder det helt godt. Udseende Klar, gylden, næsten rødbrun men ikke helt i farven. Det er masser af fine små kulsyrebobler, der styrter mod toppen. Festligt. Duft Masser af humle. Frisk, blomsteragtig duft med kun en svag antydning af malt. Smag Rund, let bitter smag, der sidder mere i ganen i på den bagerste del af tungen. En sødlig øl, der lige præcis ikke kammer over og bliver vammel. Der er en god lethed over denne bock, selv om alkoholprocenten fortæller noget ganske andet. Der er noget distinkt i smagen, noget sødt, der er svært at placere. Det må være rønnebærrene, der er på spil. Bedømmelse En Semper Ardens Bock er rigtig god. Den skiller sig ud fra andre bock’er ved at være en smule mindre bitter og have lidt mere sødme.

1733

Comments are closed