Påskebryg fra Midtfyn

Midtfyns Bryghus er gået fra at være et licensbryggeri, til at blive et bryggeri med helt eget sortiment. Og sortimentet spænder bredt, så alle bør kunne finde noget de kan lide fra Midtfyns Bryhus. En af de øl der er i det faste sortiment er deres påskebryg. Det er en amerikansk inspireret ale, der kan gå til sig selv eller et veldækket påskebord.

Navn: Påskebryg Alkohol: 6,80% Skum Skummet fylder godt og det har en relativt grov struktur. Det holder godt, næsten på grænsen til at være decideret længe. Det er lidt trægt i det, men hænger ikke som sådan i glassets kanter. Farven på skummet er hvid – kridhvid. Udseende Bedømt på farven alene, kan man tro det er en classic pilsner. Farven er ravfarvet til den lyse side, næsten klar og med mange, men ganske små, kulsyrebobler. Duft En dejlig frisk duft byder en velkommen ombord. Frugtagtig, let maltet, sød og fyldig. Der er noget karamel over duften også. Smag Silkeblød smag med karamel, humle og masser af malt. Sød og rund og ikke megen bitterhed. Eftersmagen klinger behangeligt ud, sådan at forstå at den  ikke er væk med det samme, men heller ikke bliver hængende i evigheder. Bedømmelse Midtfyns Bryghus laver en god påskebryg. Rigtig god endda. Den er meget allround i forhold til parktisk brug, og alligevel har den karakter, friskhed og en kraft som de spirende planter om foråret kun lige kan matche. Man kan undre sig over at de sætter et sort får på etiketten, men et hvidt ville måske blive en tand for idyllisk. Påskebryggen har trods alt kant og bid.

1726

Comments are closed