Ørbæk Half&Half

Ørbæk Bryggeri brygger gerne økologisk. Det gælder også denne Half&Half. Bryggeriets egen beskrivelse: “Ørbæk Half&Half er en mørk, stærk øl af portertypen. Vi har brygget den ud fra en gammelkendt værtshusskik, hvor man blander pilsner og porter – halvt af hver. Ørbæk Half&Half er en tilnærmelse til denne blanding med en mild og afrunde portersmag.”

Navn: Ørbæk Half&Half Alkohol: 5,80% Skum Skummet er pænt brunt med et hvidt skær, og det holder egentlig OK godt. Er øllet hældt rigtigt op er der skum præcis længe nok til at det ikke er i vejen når man skal smage på herlighederne. Udseende Der er tale om mørkt øl. Det er ikke til at se igennem, men det har nu alligevel en lys kant i glasset. Selv om det godt nok er mørkt virker det ikke decideret tykt. Duft Denne øl har en meget maltet duft, den er fyldig uden dog at være kraftig. Smag En sødlig og mørk smag – kendt fra porter og stout – og med den friske bitterhed hentet fra pilsneren. Øllen er rig på kulsyre, men kun lige præcis så meget, at det ikke er generende. Det ER jo ikke sodavand det her.Den er let drikkelig, som nyedelse og til frokost, uden at det er en bælleøl. Det er der for meget og for god smag i øllen til. I den sofistikerede smagsende kan der spores nuancer af kaffe, lakrids i eftersmagen og måske en anelse røgethed. Men det er subtiliteter vi er ude i her, især hvad angår røgen. Bedømmelse En Ørbæk Half&Half er en god nydeøl. Rent faktisk er det en glimrende indgang ti porter og stout segmentet, for dem der ikke er heeelt overbevist om disse øls fortræffeligheder. Anmelderen er forfalden til de mørke øltyper, hvilket afspejler sig i karakteren.

1901

Comments are closed